I bogstaveligste forstand er vinduerne boligens åndehuller. Udover af skabe lyse rum er vinduerne også stedet, hvor fugt og vanddampe fra boligen transporteres ud.

Derfor er grundig behandling og vedligeholdelse af vinduer af største vigtighed, når træet skal bevares friskt.

 

Sådan behandler du vinduer, så du ser godt ud

 
Forbehandling
Ubehandlet træ: Knaster shellakeres. Træet slibes og afstøves. Imprægneret træ er klar til grund- og færdigbehandling.

Tidligere behandlet træ: Løstsiddende maling skrabes af. Brug evt. et skrabejern. Slib grundigt, så du fjerner overgange mellem gammel maling og træ. Fjern beslag osv. så du kan komme til overalt. Rens beslagene for rust og giv dem rustbeskyttelse. Vask vinduerne med facadevask. Hullser og revner fyldes med kit. Udtørret kit udskiftes.

Grundbehandling
Ubehandlet træ: Med grundingsolie/grundmaling, der trænger ind i træet, beskytter du det mod blåsplint, skimmel og svampe. Imprægneret træ behøver ikke grundingsolie.

Tidligere behandlet træ: Bare pletter og sugende overflader grundes med grundingsolie.

  Færdigbehandling
Brug en speciel vinduesmaling. Du kan også anvende træbeskyttelsesprodukter. Behandlingsmetoden er den samme som for udendørs træværk.

Malermesterens tip:

Husk daglig udluftning, især i fugtige rum.
Det anbefales, at forsegle langs glaslister. Imprægneret træ skal være helt tørt før behandling.

Vigtigt: Luk ikke vinduerne helt i, før malingen er tør, da der kan opstå klæbning i kant og fals.


 
Engelsholmvej 1  |  8940 Randers SV  |  Tlf: 87 11 95 98  |  Fax: 87 11 95 99  |  E-mail: info@malerfirmalundorff.dk